Livets grænser

- Et forløb om etik


Hvilke etiske hensyn skal man tage, hvis abortgrænsen hæves? Sikrer man en værdig død ved indførelsen af aktiv dødshjælp og ændrer det ved vores menneskesyn, når vi rykker grænserne for liv og død?  

Dette forløb sætter fokus på de aktuelle debatter om abort og aktiv dødshjælp samt de etiske spørgsmål og dilemmaer, der melder sig, når man har med livets yderpunkter at gøre.  

Eleverne får en kort indføring i etik og den nuværende lovgivning og debat om abort og aktiv dødshjælp. Derudover arbejder de med interviews, særligt udviklet til dette forløb, hvor tidligere og nuværende medlemmer af Etisk Råd samt personer fra forskellige religiøse grupper, giver deres indefra-syn på abort og aktiv dødshjælp.  

Forløbet kan oplagt bruges som 4. emne i religion C på STX, men der er også mulighed for, at eleverne selv kan arbejde med det i forbindelse med skriftlige opgaver i religion, fx SRP eller projekt/eksamensopgaven.  

Der er ikke tilknyttet kirkebesøg til projektet, men vi kan arrangere det efter behov.  

Tilmeldte lærere får tilsendt en mail med adgangskode til forløbets hjemmeside.

Målgruppe: STX/HF

Fag: Religion/kultur- og samfundsfag

Omfang: 2-6 lektioner/moduler

Periode: september 2024 - juni 2025

Tilmeldingsfrist: Løbende tilmelding

Projektet indeholder:  

Adgang til hjemmeside med forslag til undervisningsaktiviteter, opgaver og tekster

Mulighed for kirkebesøg

TILMELDING LIVETS GRÆNSER