Det hele går i fisk

- fisken som kristent symbol og naturfagligt fænomen


OBS: Der er ikke flere ledige tider til naturvejlederbesøg. Men meld jer til alligevel, så kommer I på venteliste og man kan sagtens køre projektet uden naturvejlederbesøg. 

I dette forløb sætter vi flere sanser i spil, når der skal laves kreative produkter, lyttes til historier og undersøges fisk. Fokus i projektet er rettet både mod fisken som kristent symbol og som naturfagligt fænomen.  

Fisken er gennem årtusinder blevet brugt som symbol i forskellige religioner. Den har repræsenteret guddomme, frugtbarhed og genfødsel. I det 1. århundrede tog de kristne fisken til sig som et symbol. Hvorfor mon de gjorde det?, og hvor møder vi fisken i Det Nye testamente? 

Gennem forløbet vil eleverne høre fortællingerne om Jonas i hvalfiskens bug, Peters fiskefangst, bespisningen af de fem tusinde mennesker, samt om disciplene som jesus kalder menneske-fiskere.

Besøg af naturvejleder

De første 20 tilmeldte klasser får tilbudt et besøg af naturvejlederen Vicki Miland på skolen i uge 40-41-43-44. Her skal eleverne skære fisk op og lære om fiskens anatomi og sanser - og smage på fisken!

Fisketryk

Som afslutning på projektet kan der udarbejdes både to- og tredimensionelle værker i billedkunst: Fx Jonas i hvalfisken og forskellige former for fisketryk.

Tilmeldte lærere modtager:

  • Lærervejledning
  • Elevhæfter
  • Tilbud om besøg af naturvejleder ( til de første 20 tilmeldte klasser)

Vicki Miland er uddannet naturvejleder, friluftsvejleder og pædagog, og er selvstændig med firmaet FriluftsNørden. Man kan se mere på Friluftsnoerden.dk, hvis man er nysgerrig. 

Målgruppe: 1.-2. klasse 

Fag: Kristendomskundskab, dansk, billedkunst og natur/teknologi 

Periode: september – oktober 2024

Omfang: 10 lektioner 

Tilmeldingsfrist: 15. august

Levering: Uge 36

TILMELDING DET HELE GÅR I FISK