Livets grænser

- Et forløb om etik


Hvad sker der med menneskesynet, når vi rykker grænserne for liv og død? Hvilke etiske spørgsmål og dilemmaer melder sig, når man har med livets yderpunkter at gøre? Og hvad mener præsten egentlig om abort og aktiv dødshjælp? 

Disse spørgsmål bringes i spil, når eleverne inviteres til den lokale folkekirke og møder et indefra-syn på emnerne. 

Eleverne får derudover adgang til en hjemmeside, hvor de får en kort indføring i etik og den nuværende lovgivning og debat om abort og aktiv dødshjælp. 

På hjemmesiden finder de også interviews særligt udviklet til dette forløb med følgende personer:

  • Mikkel Wold, sognepræst i Marmorkirken og medlem af Etisk Råd
  • Jair Melchior, overrabbiner
  • Tenzin, Drolkar, buddhistisk nonne i Phendeling - Center for tibetansk buddhisme
  • Morten Bangsgaard, stud. theol og tidligere medlem af Etisk Råd
  • Birgitte Eiriksson, direktør i tænketanken Justitia og medlem af Etisk Råd
  • Grethe Christensen, sygeplejerske og medlem af Etisk Råd

Forløbet kan oplagt bruges som 4. emne i religion C på STX, men der er også mulighed for, at eleverne selv kan arbejde med det i forbindelse med skriftlige opgaver i religion, fx SRP eller projekt/eksamensopgaven.

 

 

Tilmeldte lærere får tilsendt en mail med adgangskode til forløbets hjemmeside og information om kirkebesøget.

Målgruppe: STX/HF

Fag: Religion/kultur- og samfundsfag

Omfang: 2-6 lektioner/moduler, inklusiv ekskursion

Periode: august 2025 - maj 2026

Tilmeldingsfrist: Løbende tilmelding

Projektet indeholder:

Ekskursion til en kirke i lokalområdet

Adgang til hjemmeside med forslag til undervisningsaktiviteter, opgaver og tekster

TILMELDING LIVETS GRÆNSER