Påskevandring 2027


Påskevandringen er tilbage! 

Eleverne oplever påskens drama på nærmeste hold, når folkene i Grønnevang Kirke opfører påskens begivenheder som teater. 

Eleverne bliver klædt ud og ført rundt i kirken, som er bygget om til Jerusalem for 2000 år siden. Her møder eleverne de allerførste vidner til historien - fortvivlede disciple, bryske romerske soldater og en opgivende Pontius Pilatus. Eleverne får basal viden om hvorfor påsken fejres i kristendommen og hvad der ligger bag de enkelte helligdage i påsken, når de bliver klædt ud og ført rundt til de centrale steder og scener i den første påske.

Projektet består af vandringen to uger før påske og videre arbejde hjemme i klassen i ugen før påske.  Under vandringen modtager eleverne nogle "hemmelige dokumenter" - billeder fra verdenskunsten af påskens begivenheder og læreren får et forslag til videre arbejde med påsken med tilbage til skolen. 

Tilmeldte lærere modtager: 

- Tilbud om en teaterforestilling kun for klassen i Grønnevang Kirke
- “Hemmelige dokumenter” samt forslag til videre arbejde i klassen efter påskevandringen

Målgruppe: 4.- 6. klasse 

Fag: Kristendomskundskab 

Omfang: 2 lektioner (teater) + evt 2 lektioner til videre arbejde i klassen

Periode: Uge 10 2027

Tilmeldingsfrist: 18. august 2026 

Levering: Tiderne fordeles efter tilmeldingsfristen efter først til mølle-princippet. Det er muligt at angive, hvilken dag og tidspunkt man ønsker, men Skoletjenesten kan ikke garantere, at man får den ønskede tid. 

TILMELDING Påskevandring 2027