Englejagt 2026

- på jagt efter de mange engle i Frederiksborg Slotskirke


Engle med tusindvis af øjne spredt udover vingerne. Engle, der er syv himle høje eller engle med hjul? Englene i bibelen har meget mere at byde på end den klassiske opfattelse af en engel som et luftigt væsen med hvidt tøj og vinger. For hvad er en engel egentlig, og hvilken betydning har de i kristendommen? Disse spørgsmål undersøger denne klassiker for indskolingsklasserne i Hillerød og Allerød og omegn.

Klassen besøger den smukke Frederiksborg Slotskirke, hvor det VRIMLER med engle. Foroven, forneden, bagved, lige foran. 

Man kan vælge mellem to forskellige forløb: En kort englejagt med efterfølgende kreativ workshop eller en længere englejagt, hvor man laver engle hjemme på skolen. 

Englejagt uden workshop: 

Varer 1 time og foregår kun i kirken, men klassen får materialer med hjem til at lave kreativ workshop hjemme.

Englejagt med workshop: 

Varer 2 timer og foregår både i kirken og i Slotskirkens hus, hvor børnene sammen med børnebogsillustrator Birgitte Ahlmann skaber deres helt egne collage-engle ud fra det, de har oplevet og erfaret i kirken. 

Materialet indholder: 

  • Lærervejledning
  • Link til film om engle
  • Tilbud om englejagt enten med workshop på dagen eller materialer til workshop hjemme på skolen

Se Birgitte Ahlmanns hjemmeside her

Målgruppe: 0.-2. klasse 

Fag: Kristendomskundskab og billedkunst 

Periode: Uge 10 (2.-6. marts) 2026

Omfang: 3-5 lektioner 

Tilmeldingsfrist: 15. august 2025

Levering: Tiderne fordeles efter tilmeldingsfristen efter først til mølle-princippet. Det er muligt at angive, hvilken dag og tidspunkt man ønsker, men Skoletjenesten kan ikke garantere, at man får den ønskede tid. 

Englejagt uden workshop - 1 time

Kl. 9.30-10.30, 11.00-12.00, 12.00-13.00 (torsdag kl. 11.00-12.00 + 12.00-13.00)

Englejagt med workshop - 2 timer

Kl. 9.00-11.00,10.30-12.30 (torsdag kl. 10.00-12.00 + 11.15-13.15)

TILMELDING TIL ENGLEJAGT