Lærerkursus - salmesang og stjerner

i Rundetaarn og Trinitatis Kirke


Årets tema for Et møde med den danske salme er STJERNER, hvor der lægges op til, at eleverne arbejder med både den poetiske brug af begrebet i salmedigtningen og naturvidenskabens syn på stjernerne på himlen.

Samtidigt er projektet som altid et sang- og musikprojekt, og på en spændende kursusdag som optakt til projektet vil flere af disse vinkler blive belyst.

Lasse Skovgaard, PhD i sundhedsvidenskab, forskningschef, musikpædagog, organist m.m. vil indlede dagen med oplægget ”Sådan leger musik med din hjerne!”

Derefter vil Rasmus Agertoft, historisk konsulent i Rundetårn, fortælle om, hvordan astronomer i tidens løb har udforsket stjernerne og andre himmellegemer fra tårnets observatorium og om Tycho Brahe, der netop i 2022 for 450 år siden opdagede en ny stjerne.

 

Musikterapeut, forskningschef og organist Lasse Skovgaard

Målgruppe: Lærere i kristendomskundskab, N/T og musik

Tid: Torsdag d. 17. november 2022 kl. 13 -16

Sted:Trinitatis Kirkes Sognehus, Landemærket 2, København K

Tilmeldingsfrist: 1. september 2022

TILMELDING TIL LÆRERKURSUS - SALMESANG