Ham der Jesus

#mandenmeddemangeansigter


Jesus er måske verdenshistoriens største brand. Alle kender navnet, alle ved noget om Jesus, men Jesus er også genstand for utallige fortolkninger, og der findes ikke bare ét, men mange Jesus-billeder.  

De mange Jesus-billeder er omdrejningspunktet for projektet, hvor eleverne skal beskæftige sig med vendinger, han efter sigende har brugt, og som er gledet ind i vores dagligdagssprog. Man skal f.eks. ikke ”kaste perler for svin”, man må ”skille fårene fra bukkene”, og det kan være svært ”at komme igennem nåleøjet.”    

Gennem podwalk og kirkebesøg skal eleverne blive klogere på kristendommens Jesus, som han fremstilles i Det Nye Testamente og i evangelierne. Den historiske Jesus undersøges gennem kildearbejde, og eleverne skal også se nærmere på Jesus i fire andre religioner: jødedom, islam, hinduisme og buddhisme.   

Endelig skal eleverne også arbejde med et udvalg af fortolkede Jesus-billeder, som har resulteret i, at Jesus er blevet manden med de mange ansigter. Der ses nærmere på både historiske og nutidige Jesus-billeder - helt fra Åby-krucifikset med Jesus som en sej vikingetype til en nutidig Jesus i den amerikanske CIA-serie ’Messiah’ på Netflix.   

Undervejs i forløbet indsamler eleverne idéer til afslutningsvis at kunne lave et kreativt produkt – en Bento, som tegner en profil af Jesus.     

Forløbet lægger op til, at eleverne skal arbejde undersøgende, analytisk og kildekritisk. Nyhedsformidling er sammen med en undersøgende tilgang i elevopgaverne valgt som didaktisk greb i dette projekt. Det betyder, at formidlingen og opgaver er tilrettelagt som en blanding af den journalistiske genres klassiske former såsom artikler, nyhedsindslag og interview, og genren SoMe med udtryk som Instagram, hashtag og SMS.

Forslag til prøveoplæg følger med projektet 

Tilmeldte lærere modtager:

  • lærervejledning
  • tilbud om kirkebesøg med podwalk
  • Forslag til kreativt produkt - en bento
  • Forslag til prøveoplæg

HUSK LÆRERKURSUS med Kristian Leth d. 28. aug. 2023 i Lyngby - se mere her

 

Det kreative produkt - en bento

Målgruppe: 8.-9. klasse 

Fag: Kristendomskundskab 

Omfang: 6 lektioner 

Periode: Hele skoleåret 

Tilmeldingsfrist: Løbende tilmelding 

Levering: Afhængig af tilmelding. (Vi kører ud med materialer i ugerne 35, 46, 6)

TILMELDING HAM DER JESUS